Du er ikke dine tanker - hvem er du så

Inge Rasch

Du er ikke dine tanker – hvem er du så?

 

Af Inge Rasch

 

Du er ikke dine tanker, du er ikke dine sansninger, de er en del af dig, men ikke essensen. Hvem er du ud over dine tanker, følelser, stemninger, hvem er du egentlig, når vi piller alle de ydre lag af…? For at forstå dig selv må du bag om din normale bevidsthed, hvor du identificerer dig med dine tanker, følelser og ord og ind i en anden dimension, som ikke er præget af sprog og begreber. Det er her, nuet hører til. Det kan være svært at leve i nuet i det, der er med det, der er aktuelt for os i vores liv her og nu. Ofte siger vi nej, vi vil noget andet, noget mere, være lykkelig. Livet må have en lykkelig afslutning, og i vores bestræbelser på at nå det, søger vi ud i fremtiden. Det at være lykkelig er imidlertid knyttet til nuet. Alt er tankespind og tankestrømme. Vi kan stille os selv spørgsmålet: Hvor meget mening har vores ord, og hvor meget vægt ligger vi på tomrummet mellem og bagom ordene…?

 

Ordene er ikke den vigtigste dimension, var der kun ord, ville du kede dig, nej – der skal være noget, du kan genkende i dig selv. Så mens du læser prøv at lægge mærke til tomrummet mellem ordene. Uden mellemrum mellem ordene kan du ikke tale.

Mellemrummet mellem ordene kan føre dig ind i en dybere bevidsthed og kontakt med dig selv. En dimension, der er dybere og større end den vedvarende tankeproces. Ord er tanker ofte fra vores fortid. Stilhed er under ordene, men det er ikke let at komme ind i stilheden, da vores tanker kører af sted med os, uden at vi er specielt opmærksomme på dem. Tankene kredser om de problemer vi har, men som vi helst ville være foruden. Ofte siger vi nej til vores problemer, vi ærger os over, at vi ikke er kommet helt fri af dem. Problemer med jalousi, misundelse, sammenligninger, parforholdet, arbejdet, børnene.

 

Vi vil helst leve et liv uden alle disse problemer, spørgsmålet er om det ikke er en illusion. Større eller mindre problemer vil altid være vores følgesvend, hvordan vi lærer at tackle dem er noget andet. Der er stor forskel på at være problemet – så det overskygger alt, eller prøve at forstå hvorfor vi har det, og hvordan vi forholder os til det. Kan du løse det problem du sidder i, så gør det, kan du ikke, så hvil med det. Slut fred med dit problem, velvidende at dit problem kun er en lille del af dig. Vi bliver nødt til at sige ja til det der er, uanset hvad det er. At sige ja til det er, kan føre os ind i en dybere kontakt med os selv. Det kan give os nogle klare indsigter, som vi kan huske værdien af igen og igen. Alligevel har vi en tilbøjelighed til at fokusere på det der gik galt i vores liv. At fokusere på det vi ikke fik. Vi kan for eksempel føle os afviste. At folk afviser os, og at vi møder dette mønster igen og igen. Smerten er stor, vi lider, vi mistrives, det er svært for os at komme ud af det mønster, ud af den negative spiral. Det kræver at vi spørger os selv: Hvem er det egentlig, der afviser – de andre eller mig selv? Og når jeg mærker folks afvisning, laver jeg så en dobbelt afvisning, det vil sige at dels afviser andre mig, og dels tager jeg det på mig og begynder at nedgøre mig selv.

 

Vi kan intellektuelt se at vi at vi får en masse, alligevel ligger smerten i det vi ikke får. Vores sind har to funktionsmuligheder. Et vandret, som er funderet i fortiden og fremtiden. Fra fødslen til døden. Her adskiller vi os selv fra andre via vores tanker. Vi fokuserer på min historie, min opvækst, min lidelse, glæde, sorg osv. I det vandrette sind er der håb og angst. Vi lever i en tids strøm, hvor der er fortid og fremtid. Hvor vi har skabt et mønster som er negativt og positivt. Hvor vi har fået nogle erfaringer og strukturer i lyset af fortiden, som vi projicere ud i og fremtiden. Prægningerne kommer fra vores kultur og vores opvækst og disse prægninger går ind og præger nuet.

 

De første syv år af et menneskes liv er af vigtig betydning. Det er her hele vores personlighedsstruktur bliver dannet. I en selvudviklingsproces hvor vi begynder at opdage og forstå de yderste lag i vores personligheds struktur, er det væsentlig at arbejde med disse prægninger. Det er yderst vigtig i forhold til at skabe en større vågenhed og opmærksomhed i nuet. Arbejdet med dig selv sker ofte via terapi, hvor du får en større bevidsthed om hvilke prægninger du har fået i livet. Herudfra begynder en bearbejdningsproces. I denne proces er arbejdet med dine drømme en vigtig faktor til at forstå din egen psykologiske udviklingsproces. I mit arbejde med andre mennesker bruger jeg, som støtte til den bevægelse der bliver sat i gang i psyken, kropslige øvelser, åndedrætsøvelser, psykiske øvelser og meditation, som nogle gode redskaber.

 

De får dig ind i kroppen og ind i en større ro og centrering. Så du begynder at flytte fokus ind i dig selv, du opdager, at du ikke er dine tanker, og at følelser kommer og går som en del af dig. Du kan lære at kontrollere dine tanker så de ikke styrer dig. En måde at begynde at opdage dine tanker på er, at du vælger en genstand, som du kigger på 5 minutter hver dag i en periode. Hver gang der kommer nogle tanker accepterer du dem, men blidt vender du tilbage til at fokusere og kigge på genstanden. På denne måde bliver du mere bevidst i forhold til, hvad du tænker, og du kan da vælge at gøre dine tanker mere opbyggende og konstruktive. Via selvudvikling bliver vi bedre i stand til at få alle sider af livet til at hænge sammen. Den anden funktionsmåde i vores sind er vores lodrette bevidstheds dimension, og den er knyttet til nuet. Vi kunne kalde den for vores spirituelle bevidsthed. Den er der hele tiden og er tidløs. Det vil sige at den ikke er knyttet til tids relationer.

 

Den spirituelle bevidsthed er en form for opmærksomhed i nuet, at du ved af dig selv. Det er en bevidsthed hvor du er opmærksom på, at du er opmærksom. I denne tilstand er der en stilhed. Den stilhed der ligger bagom ordene, følelserne, sanserne, synet osv. Den er ikke så let at komme i kontakt med, men det er en god øvelse er at prøve at være opmærksom på tomrummet mellem ordene eller tankerne. Alle mennesker er på en måde i kontakt med en lodret fuld færdig funktion. Hvis vi iagttager spædbarnet, ja så kan vi se dets nærvær, og glæden som kommer fra et dybt sted. Som kommer fra det spirituelle lag. At komme ind i den spirituelle funktion kræver at du giver slip på det, du tror, du er, og prøver at være opmærksomt tilstede uden ord.

 

Inge Rasch • Forsythiavej 5 • 6950 • Ringkøbing • 97 32 62 60 • raschinge@gmail.com